Professionel sangundervisning

Sangundervisning

Jeg underviser privat på alle niveauer og finder det lige spændende, om du er amatør eller professionel.
Det er altid vigtigt, at du føler dig godt tilpas, og at vi har en klar kommunikation omkring, hvad du gerne vil have ud af timen. Jeg synes, det er rart at kunne arbejde konkret, så derfor vil hver sangtime starte med, at vi klarlægger, hvad vi skal og hvordan. Undervejs kan vi selvfølgelig justere.
Hovedoverskriften er, at sang skal føles behageligt, og vi skal arbejde målrettet og bevidst med de tekniske udfordringer, så begrænsningerne flytter sig i løbet af timen.

konkrete ting at hente hjælp til kunne være:
Sådan kan en sangtime forløbe:

Du medbringer noget, du vil arbejde med (en sang/et teknisk problem), og det er altid godt at forberede sig musikalsk, også selvom man vil arbejde teknisk. Så tag noder og tekst med til det, du vil synge om muligt. Jeg akkompagnerer gerne, hvis du har akkorder med.

Vi lægger en plan for timen og varmer lidt op, hvis du har brug for det.

Når vi tager hul på problemområderne, vil du hele tiden via plancher (Komplet Sangteknik), lyd (jeg demonstrerer), fysiske anvisniger (hvilke muskler gør hvad) og billeder (forestil dig, du dufter til en blomst) vide, hvad vi laver. Når vi har afhjulpet de tekniske problemer, vil vi overføre dette til øvelser (musik) eller på sangen, du har med.

Meningen med undervisningsformen er, at du ikke behøver komme igen fast en gang i ugen (medmindre du har lyst), men at du efter timen har nogle værktøjer og metoder til at gå hjem og øve dig. Så kan du komme igen, når noget skal justeres, eller du vil videre i processen. Altså kommer du så ofte/sjældent DU ønsker.

Af samme grund kan det være en fordel at medbringe optagegrej til at optage timens forløb. Så kan vi også indspille øvelser, som gør det nemmere for dig at arbejde hjemme og fastholde den gode udvikling.